- Mad honey stammer fra nektaren fra nogle få vilde rhododendronarter, ikke hele slægten.
- I Tyrkiet er de vigtigste kilder den lilla Rhododendron ponticum og den gule Rhododendron luteum.
- I Nepal søger bierne føde på Himalaya-rododendroner såsom Rhododendron arboreum, højt oppe på bjergskråningerne.
- I Alperne er alpinrosehonning en anden type rhododendronhonning, der sælges som almindelig honning.
De fleste mennesker i Europa kender rhododendroner som havebuske, der hvert år i maj dækker parkerne i lyserødt og lilla. De tilhører en meget stor slægt i lyngfamilien (Ericaceae), med langt over 1.000 arter, der vokser fra kystskove til høje bjergskråninger.
Kun en håndfuld arter er relevante for mad honey, og de vokser vildt to steder: i skovene oven for Tyrkiets østlige Sortehavskyst og i Himalayas udløbere i Nepal.
Hvad er rhododendronhonning?
Rhododendronhonning er honning, som bier fremstiller hovedsageligt af rhododendronnektar. Navnet dækker over to forskellige ting. Mad honey, der kaldes »deli bal« i Tyrkiet, stammer fra nogle få vilde arter i Tyrkiet og Nepal, hvis nektar indeholder naturligt forekommende grayanotoxiner. Andre rhododendronhonninger stammer fra arter som f.eks. den alpine rose i de europæiske Alper og sælges som almindelig honning. Hvilken rhododendron bierne besøger, afgør, hvilken slags honning de fremstiller.
Rhododendroner fra skovene ved Sortehavet
Tyrkiet har fem indfødte rhododendronarter, som næsten alle findes i den nordlige del af landet. To af dem er de vigtigste kilder til »deli bal«, og biavlerne placerer deres bistader der, hvor begge arter vokser.
Rhododendron ponticum (Pontisk rododendron)
Rhododendron ponticum er en stedsegrøn busk, undertiden et lille træ, med lange, blanke, mørkegrønne blade og klaser af lilla til syrénfarvede blomster. Den vokser i det fugtige underskovslag i løvskove, ofte under bøg, og nogle steder danner den tætte krat på skråningerne.
Uden for Sortehavsregionen vokser arten også vildt i et lille område i det sydlige Portugal og Spanien, og den er udbredt i parker og haver over hele Vesteuropa.
Rhododendron luteum (gul azalea)
Rhododendron luteum, også kaldet den gule azalea eller Pontisk azalea, er en løvfældende busk, der taber sine blade om vinteren. Om foråret danner den klaser af lysegule, tragtformede blomster med en sød, kaprifolielignende duft, ofte inden de nye blade springer ud.

Hvor og hvornår de blomstrer
Begge arter vokser langs den østlige del af Sortehavsregionen, fra kystbakkerne og op i Kaçkar-bjergene over Rize og Artvin. Rhododendron ponticum vokser fra tæt på havoverfladen op til ca. 2.000 meter, mens Rhododendron luteum når op i højere bjergenge. De blomstrer om foråret og i begyndelsen af sommeren, normalt fra omkring april til juni, afhængigt af højden, hvor de lavere skråninger blomstrer først.
Ved hvert enkelt biavlsted er den blomstringsperiode, der er afgørende for »deli bal«, kort, ofte kun et par uger. Dette snævre tidsvindue er hovedårsagen til, at høsten er så lille.
Rhododendroner på Himalayas skråninger
I Nepal produceres mad honey af den himalayanske kæmpehonningbi, Apis laboriosa, som bygger sine reder på høje klipper og søger føde i de omgivende rhododendronskove.
Rhododendron arboreum (Lali Gurans)
Rhododendron arboreum, trærhododendronen, er Nepals nationalblomst, lokalt kendt som lali gurans. I modsætning til de buskagtige arter i Tyrkiet kan den vokse sig til et træ på langt over 10 meter med ru, rødlig bark og læderagtige blade, der er sølvfarvede eller rustbrune på undersiden. Dens blomster vokser i tætte, runde klaser. De er oftest dybrøde, selvom der i højere højder også findes lyserøde og hvide varianter.
Det er en af flere rhododendronarter i Himalayas skove, hvor klippebierne søger føde. Andre arter vokser ved siden af den, især højere oppe, og sammensætningen varierer fra dal til dal.

Hvor og hvornår de blomstrer
Rhododendron arboreum vokser i Nepals mellemhøje bakker og bjergskove, fra omkring 1.500 meter op til ca. 3.600 meter. Den blomstrer fra slutningen af vinteren og ind i foråret, groft sagt fra februar til april, hvor den starter i de lavere dale og bevæger sig op ad bjergene, efterhånden som vejret bliver varmere. Over trægrænsen blomstrer mindre, buskagtige rododendroner senere på sæsonen.
Klippebierne bygger deres reder inden for flyveafstand af disse skove, ofte i højder mellem ca. 2.500 og 3.500 meter. Honningjægerne høster honningkagerne to gange om året, om foråret og om efteråret.
Grayanotoxiner i rododendronnektar
Grayanotoxiner er en gruppe naturlige forbindelser, der findes i blade, blomster og nektar fra visse rododendroner og nogle af deres slægtninge i lyngfamilien. Når bier indsamler denne nektar, overføres forbindelserne til honningen. Mad honey indeholder naturligt forekommende grayanotoxiner fra rhododendronnektar, og mængden varierer afhængigt af arten, højden over havets overflade, årstiden og vejret i det pågældende år.
Hvert parti Real Mad Honey testes af et uafhængigt laboratorium for indholdet af grayanotoxin. På vores side med laboratorierapporter kan du finde den rapport, der gælder for din ordre.
Hvorfor nepalesisk og tyrkisk Mad Honey smager forskelligt
De to regioner dyrker forskellige rhododendronarter i forskellige klimaer, hvilket afspejles i honningen. Nepalesisk mad honey, fremstillet af vilde klippebier, der søger føde i de høje skove i Himalaya, er mørk, jordagtig og træagtig med en bitter eftersmag, og den krystalliserer let. Tyrkisk »deli bal«, fremstillet af avlsbier i skovene ved det nedre Sorte Hav, er lysere i farven, sødere og blødere, og den flyder let.
Også andre blomster end rododendroner bidrager til honningen. Bier besøger sjældent kun én plante, så hver honning indeholder også nektar fra alt det, der ellers blomstrer i nærheden, fra vilde urter til kastanjetræer.
Rhododendronhonning i Alperne
Europa har sin egen rhododendronhonning, men det er ikke mad honey«. Alpe-rosehonning, kendt som »miele di rododendro« i Italien og »Alpenrosenhonig« i Østrig, Schweiz og Tyskland, stammer hovedsageligt fra Rhododendron ferrugineum, den rustbladede alpe-rose. Denne lave, stedsegrønne busk vokser på bjergskråningerne i Alperne, omtrent mellem 1.500 og 2.500 meter, og dækker hele bjergskråninger med lyserøde blomster i juni og juli.
Biavlerne flytter deres bistader op til de høje græsgange, når blomstringen sætter ind, og honningen sælges som almindelig honning i de alpine regioner. Den er lys og delikat med en let blomsteragtig smag og krystalliserer ofte til en fin, cremet konsistens.
Afsluttende bemærkninger
Rhododendronhonning afhænger helt af, hvilken rhododendron bierne finder. I Tyrkiet blomstrer den lilla Rhododendron ponticum og den gule Rhododendron luteum i nogle få korte uger i skovene oven for Sortehavet. I Nepal blomstrer røde trærhododendroner og deres højtliggende slægtninge på Himalayas skråninger, hvor klippebierne bygger rede. I Alperne giver alperosen en helt anden slags honning.
Oplysninger på etiketten
Aldrig mere end 5 g om dagen – mindre end en jævn teskefuld, kun til voksne.
Indtagelse af mere end 5 g om dagen kan forårsage svimmelhed, kvalme, koldsved og lavt blodtryk. Hvis det sker, skal du stoppe, drikke vand og hvile; hvis symptomerne er alvorlige, skal du ringe 112 eller opsøge en læge. Anbefales ikke til børn, under graviditet eller amning, til personer med hjerte- eller blodtryksproblemer eller ved allergi over for honning. Tager du medicin? Spørg først din læge.






